MIRAKLERNES TID ER IKKE FORBI

Miraklernes tid er ikke forbi er en forældreberetning om et svært forløb. Amalie og Sofie blev født i uge 27 og således tre måneder for tidligt - alt, alt for tidligt kom de til denne verden. Bogen er en meget åben og ærlig beskrivelse af især Amalies svære forløb, og mange interessante emner berøres, som f.eks.:

• Hvordan føles det at få et lille bitte barn/børn alt, alt for tidligt, og hvad indebærer det af op- og nedture?

• Hvordan er det at have et barn indlagt i mange måneder på hospitalet?

• Hvordan tackles det at have ældre søskende?

• Hvordan tackles familie og venner i denne krisesituation?

• Er det ok og ”normalt” til tider at have mindre pæne følelser over for alle dem, som bare vil hjælpe sågar overfor éns eget barn/børn?

• Hvordan gik det så med Amalie og Sofie?

”Miraklernes tid er ikke forbi” er skrevet af både mor og far til Amalie og Sofie, således får læseren to syn på samme sag. Det er nemlig typisk, at mor og far opfatter graviditet, fødsel og det efterfølgende forløb så vældig forskelligt.

Det er voress håb, at denne bog vil informere, forberede og ikke mindst give håb for forældre m.fl ., som kommer i en lignende situation, som vi var i. Og husk: ”Miraklernes tid er ikke forbi”